Henrik Ibsens skrifter: Fru Inger til Østeraad - 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Olaf Skaktavl)

Du er her:

Forsiden
Skuespill
Fru Inger til Østeraad
1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Olaf Skaktavl)

Fru Inger til Østeraad

Avansert visning

Innstillinger for teksten

Nedlastinger

	Sammenligne forskjellige utgaver av teksten
Gå til avansert visning

	Vis utgaveopplysninger
	Vis førsteutgavens sideskift
	Vis hundreårsutgavens sideskift

xml, pdf

Om verket

Les mer om verket

Faksimile

[Forfatternote: 3 3/4 Ark. ]

«Olaf Skaktavl,»
fredløs norsk Adelsmand
i
«Fru Inger til Østeraad;»
historisk Drama i 5 Akter

˹
Hr. Michelsen.
3/7 85 Reg.
Monsen
Hr. Brun
10/12. 54 ˺ [HIS: Teksten er skrevet på pålimt lapp, under lappen ser det ut som det står: af / Henr. Ibsen]
Henr: Ibsen

Faksimile

Handlingen foregaaer paa Herresæ-
det Østeraad ved Trondhjems-
fjorden i Aaret 1528. –

Faksimile

Første Akt.

Fru Inger (alene.)

[HIS: replikkmarkør (for Fru Inger) mangler]

Olaf Skaktavl! vig bort! vig bort!
hvad vil I mig?

7de Scene.

–

(som langsomt er traadt ind
fra Riddersalen.)

Hil Eder,
Inger Gyldenløve!

Inger

fri mig Krist i Himlen!

–

(stirrer paa hende ubevægelig
lænet til sit Sværd.)

Faksimile

Anden Akt.

1ste Scene.

Fru Inger. Olaf Skaktavl.

–

For sidste Gang, Inger Gylden-
løve! I er altsaa urokkelig
i Eders Forsæt.

Inger

vi støtte det eller ei.

–

Og med den Tro, mener I jeg
skal lade mig nøie{;} ˹?˺ jeg skul-
de roligt sidde og see til nu
da Tiden er kommen? Har I
da glemt hvad jeg har at hæv-
ne? – Mine Fædres Gaard har
de plyndret og røvet; min Søn

Faksimile

mit eneste Barn, den sidste Æt-
ling af min Slægt har de slaa-
et ihjel for mig som en Hund;
mig jog de for tyve Aar siden
fredløs ud i Skov og Fjeld! –
Folk har sagt mig død for læn-
ge siden, men jeg har den Tro
at jeg ikke kan lægge mig i
Jorden før jeg har taget Hævn.

Inger

Hvad vil I da gjøre?

–

(opbrusende.)

Gjøre? Hvad veed
jeg det. Jeg har aldrig givet
mig af med at gruble og læg-
ge Anslag op; det er det, I
skal hjælpe mig med. I er
kløgtig; jeg har kun to Arme
og mit Værge.

Faksimile

Inger

i Norge ere rustne!

–

Det er fordi den nye Slægt kun
strider med Tungen˹,˺ – Inger
Gyldenløve! I har stærkt for-
andret Eder; der var en Tid, da
der slog et Mandshjerte i Eders
Bryst.

Inger

hvad der var.

–

Og dog er det derfor jeg er kom-
men til Jer; I skal høre mig
om saa –

Inger

for Eder her paa Gaarden.

–

Paa Fru Ingers Gaard er det
utrygt for den Fredløse! Det
har jeg længe vidst; men I
glemmer nok, at fredløs Mand
har Intet at forlise uden et
Liv hvis Tab er Vinding.

Faksimile

Inger

ikke formene Jer det.

–

For tretti Vintre siden saa
jeg Eder for første Gang; det
var paa Akershuus hos Knud
Alfsøn og hans Frue. Dengang
var I endnu fast et Barn, men
I var kjæk som Ørnen paa
Fjeldet, vild og ustyrlig som
Uveiret der gaar Bersærkergang
om Østeraad ikvæld: Mangen
høvisk Ridder laa for Eders
Fod; ogsaa mig var I kjær,
kjær som ingen Kvinde har
været det før eller siden; men
I, I havde dengang kun een
Tanke, det var Tanken om Jert
Folk og Jert Fædreland!

Inger

Begge siden de Dage.

Faksimile

–

I stammede fra Norges ædleste
Ætter; I havde Magt og Rig-
dom ivente, og I havde Øre for
vort Folks Klager. De Gamle og
Erfarne blandt os meente det
stod skrevet histoppe hos vor
Herre, at I var den, der skulde
bryde vore Lænker og give os
vor Frihed tilbage; og I selv
tænkte dengang det Samme. –

Inger

der talte gjennem mig

–

I kunde blevet den Udkaarne
ifald I havde villet. Mindes
I hiin Nat, da den danske
Flaade laa for Akershuus.
Høvidsmændene bød mindeligt
Forlig og tryg ved Leidebrevet

Faksimile

drog Knud Alfsøn ombord. Tre
Timer efter bare vi ham ind
gjennem Porten –

Inger

Som Liig!

–

Norges bedste Hjerte brast da
de danske Stimænd fældte ham.
Endnu tykkes det mig at jeg
seer det lange Tog, som skred
ind i Riddersalen sørgeklædt
og Par for Par. – Der laa han
paa Baaren med Øxehugget o-
ver Panden, saa hvid som en
Vaarsky. Og {i} ˹I˺ Nattens Stilhed
samlede sig Norges gjæveste Mænd
om Liget; Fru Margrethe stod
ved sin døde Huusbonds Hoved,
og Alle, Alle svore vi, at vove
Velfærd og Liv i en Dyst for

Faksimile

10.

Hævn og Frihed. Da rørte det
sig i Krogen bag ved Loftsstøt-
ten og ind i Mændenes Kreds
treen en Ungmø, fast endnu
et Barn, men med Ild i Øiet
og med Malm i Mælet. Høit
svor hun – skal jeg gjentage
Eders Ord?

Inger

for Hævn og Frihed!

–

I mindes Eders Eed og har dog
glemt den!

Inger

at jeg er en Kvinde.

–

Jeg veed hvad I vil sige; hvor-
for de har underkastet sig
istedetfor at byde deres Volds-
mænd Trods til det Sidste?
Vel sandt, der er usselt Malm i

Faksimile

11.

vor Tids Slægter, men havde der
været Samhold mellem dem, hvem
veed hvad der da vilde skeet;
og I kunde have holdt dem
sammen; thi for Eder havde
de Alle bøiet sig.

Inger

Den skal I finde.

–

I tyve Aar har jeg været hjem-
løs; paa Høifjeldet er mit
Haar blevet graat; jeg har
deelt Hi med Ulv og Bjørn;
I seer Fru Inger, jeg trænger
Eder ikke, men Folket har Eder
behov.

Inger

Det gamle Omkvæd!

–

Ja, det klinger ilde i Eders
Øren, det veed jeg nok, men
I faaer høre det alligevel.

Faksimile

12.

Kort og godt, jeg kommer fra
Sverrig, der er Uro paafærde; i
Dalarne skal det bryde løs.

Inger

Jeg veed det.

–

Peder Kantsler er med, men
hemmeligt, forstaaer I?

Inger

Nuvel?

–

Det er ham, som har skikket
mig til Eder

Inger

Peder Kantsler, siger I?

–

Han selv, eller kanhænde I
kjender ham ikke længer?

Inger

Budskab bringer I til mig?

–

Da Ufredsrygtet spurgtes oppe
paa Jemtelandsfjeldene, hvor
jeg holdt til, saa tog jeg strax
afsted indover til Sverrig. Jeg

Faksimile

13.

kunde nok tænke mig at Peder
Kantsler havde sin Haand med
i Legen; jeg søgte ham op og
bød ham mit Sværd og mine
Arme; han har kjendt mig
i tidligere Dage som I veed;
han vidste, jeg var at lide paa
og saa skikkede han mig
hid.

Inger

Eder hid for at –

–

(hemmelighedsfuldt.)

Fru Inger!
der kommer en Fremmed til
Østeraad i Nat.

Inger

Veed I at –?

–

Ja vel veed jeg. Jeg veed
Alt; det er jo for at træffe
ham at Peder Kantsler har
skikket mig afsted.

Faksimile

14.

Inger

Skaktavl, umuligt!

–

Som jeg siger Jer, hvis han
ikke er kommen, saa vil det
ikke vare længe førend –

Inger

ganske sikkert, men –

–

Saa I var da beredt med paa
hans Komme?

Inger

saasnart I bankede paa.

–

Tys! der rider Nogen henover
Veien. (Gaaer til Vinduet.) Por-
ten lukkes op!

Inger

de stige af i Gaarden.

–

Der er han altsaa. Hans
Navn?

Inger

ikke hans Navn?

–

Hvor skulde jeg vide det. Pe-
der Kantsler bød mig gaa, og

Faksimile

15.

det har jeg gjort.

Inger

I snart faa i Tale.

–

Nu, hvis I saa lyster.

(De gaa ud til Venstre.)

Niels Lykke alene.

[HIS: replikkmarkør (for Niels Lykke) mangler]

det har ingen Nød, der komme de nok.

7de Scene.

(Niels Lykke. Fru Inger og Olaf
Skaktavl komme fra Riddersalen.)

Lykke

vide det og ikke jeg.

–

(til Niels Lykke.)

Men eftersom
det er Peder Kantsler der har
stævnet os hid Begge hid til
dette Møde, saa –

Lykke

Hvad kan han mene?

Faksimile

16.

–

Ja, kort og godt, – saa gider jeg
ikke bryde mit Hoved med at
gruble.

Lykke

for Alting ikke det.

–

Jeg gaaer heller lige løs paa
Sagen. Siig mig derfor hvad
Ærinde I har at bringe mig.

Lykke

just lige ved det.

–

Peder Kantsler nævnte Noget
om Papirer som –

Lykke

Naa ja –

–

I har dem altsaa hos Jer?

Lykke

tale om vore Anliggender.

–

Godt, som I vil!

Inger

Jeg? Ingen!

–

Ingen!

Lykke

jeg Eder være forsikkret.

Faksimile

17.

–

Hvem skulde turde bygge paa
Eder, naar det ikke var Eders
Landsmænd.

Inger

drikker tilbunds!

–

(drikker.)

Lykke

. (kaster Bægeret.)

Jeg er forgiftet.

–

(paa samme Tid, idet han gri-
ber efter sit Sværd.)

Død
og Helvede! har I myrdet
mig!

8de Scene.

De Forrige. Eline fra Venstre.

Eline

Stumperne for Eders Fod!
˹ (gaaer.) ˺

–

(for sig selv.)

Kjæk som Inger
Gyldenløve ved Knud Alf-
søns Baare!

Faksimile

18.

Fjerde Akt.

1ste Scene.

Fru Inger, Olaf Skaktavl og
Bjørn komme fra Venstre.

2den Scene.

Fru Inger. Olaf Skaktavl.

Inger

jeg venter ham her i Salen.

(Bjørn gaar.)

–

Veed I hvad, Fru Inger! rigtig<...>
nok er jeg i slige Ting saa
blind som en Muldvarp, men
det bæres mig dog for, som –

Inger

Nu?

–

Som om Niels Lykke var Eders
Datter god.

Inger

jeg fortalte om Eline?

Faksimile

19.

–

Han glemte baade Mad og Drikke.

Inger

hemmelige Anliggender med.

–

Ja, og det som mere er, Peder
Kantslers Papirer, som han skul-
de bringe mig.

Inger

dette slutter I vel?

–

Af alt dette slutter jeg først og
fremst, at da I kjender Niels
Lykke, og veed hvad Ry der
gaaer af ham, fornemmelig i
Kvindeveien, saa –

Inger

vide ham udenfor Porten?

–

Ja og det heller idag end imor-
gen.

Inger

det Modsatte, Olaf Skaktavl.

–

Hvordan mener I?

Inger

Østeraad for det Første.

–

Er I nu atter paa onde Veie,

Faksimile

20.

Fru Inger? Pønser I nu igjen
paa et Anslag, som vil for{ sø } øge
Eders Magt, men skade og kvæ-
le den Sag, som I er kaldet til
at forsvare.

Inger

synes villig til at understøtte.

–

Men naar ikke det er Eders Agt,
hvad er det da I har isinde?

Inger

tog Forslaget under Overveielse.

–

Nu, seer I vel. –

Inger

de uenige Partier i Landet.

–

Eders Datter Meretes Giftermaal
med Vincentz Lunge synes mig
maatte vise Eder, hvad slige
Forbindelser lede til. De skaffe
Dansken et sikkrere Fodfæste i
Landet og hjælpe dem til at rø-
ve os de Levninger af Friheden
som vi endnu have tilbage.

Faksimile

21.

Inger

er det endnu ikke kommet.

–

Men naar det forholder sig saa-
dan, hvorfor agter I da at holde
ham tilbage paa Østeraad. –

Inger

at opleve en saadan Time!

–

Haanden paa Hjertet, Inger
Gyldenløve! det er altsaa Eders
Hensigt med ham?

Inger

jeg svoer ved Knud Alfsøns Baare.

–

(ryster hendes Haand.)

I skal
have Tak for hvad I der siger
mig; jeg vilde saa nødig tro il-
de om Jer, men hvad Eders Fo-
rehavende med Ridderen angaaer,
saa tykkes det mig at I frister
et voveligt Spil. Dersom I nu
forregnede Eder, dersom Eders
Datter – thi der siges jo, at ingen
Kvinde mægter at staa sig mod

Faksimile

22.

denne krybende Djævel –

Inger

tilfulde maatte forvisse Eder.

–

Ja, ja, Kvindesind er en utryg
Grund at bygge paa, og vel
turde det hænde sig, at I kom
til at sande mine Ord.

Inger

to Ord i Øret og saa –

–

Hvad saa?

3die Scene.

De Forrige. Niels Lykke.

Lykke

Østeraad er jo tilende. –

–

Ikke forinden jeg har faaet mi-
ne Papirer. –

Lykke

vore Tilhængere i Sverrig.

–

Det er godt!

Inger

Eders Ophold paa Østeraad?

–

(afsides.)

Nu gaaer han i Fælden.

Faksimile

23.

Inger

Niels Lykke!

–

(der imidlertid har reist sig
fra Bordet.)

Hvad nu?

Inger

Naade! Naade!

–

Fru Ingers Søn! – Hvad siger
I?

Inger

giv mig bare min Søn tilbage!

–

Ha, jeg begynder at begribe –

Inger

I maa hjælpe mig!

–

Jeg!?

Inger

Enke.

–

Og med hende en lovlig Arving til sit Navn
og sine Rettigheder.

˺ [HIS: Tilføyelsen er skrevet delvis i høyre marg, delvis mellom linjene.]

Inger

˹ – min Bistand ˺ ˹Dersom ikke Flugten havde reddet ham.˺ hans Fødsel og til denne Time!

–

Begribeligt, thi Eders
Navn havde endnu en god
Klang i Norge – Folkets Øie
vogtede endnu paa
eder som den, der
var kaldet til at
bryde dets Lænke.

˺ [HIS: Den strøkne tilføyelsen er skrevet vertikalt i venstre marg.]

–

Der er min Haand, jeg har dømt
Eder for haardt, Fru Inger! Men
lad nu vort Mellemværende være
glemt; herefter kan I byde og
befale over mig som før, jeg skal
lystre. Ja, ved alle Helgene!
jeg veed hvad det vil sige at

Faksimile

24.

sørge for sit Barn.

Inger

I fordrer at jeg –

–

(sagte.)

Det er Svenskernes Ønsk<...>
ogsaa vi vil være vel tjent der<...>
med.

Lykke

I denne Time!

–

Hvordan?

Lykke

befinder sig paa Østeraad.

–

Her?

Inger

Niels Lykke er en Forræder.

–

(sagte.)

Hvordan, I troer?

Inger

Han pønser paa Svig.

–

Og dog vil I skrive dette Doku-
ment, som kan volde Eders Un<...>
dergang?

Inger

Lad mig raade.

–

(taler hviskende med Inger.)

Faksimile

25.

Inger

I har altsaa forstaaet mig?

–

Tilfulde! Det skal skee, som I
befaler! (gaaer ud til Høire i
Baggrunden.)

Niels Lykke. Inger Gyldenlø-
ve og Niels Steenssøn.

Inger

Det er Aanderne som vaagn<...>

5te Scene.

De Forrige. Skaktavl, Bjørn,
Finn, Huuskarle og Tjenere
(komme fra Høire i Baggrun-
den.)

Inger

hvad der er i Gjære?

–

Alt hvad de behøve at vide,
har jeg sagt dem.

Inger

hvis Gud saa vil det!

–

Hil ham! Hil Grev Sture!

Faksimile

26.

Lykke

hvis hun seer ham igjen.

–

Hestene vente, Al{le} ˹t˺ ere rede!

Inger

Grund til at holde ham tilbage.

–

(vil gaa.)

Inger

det er den Rette!

–

Ved alle Helgene, I skal faa
ham!

En Inngang

Inger

I Borgekjælderen!

–

Afsted! Tilhest, tilhest! Længe
leve Inger Gyldenløve!
(gaaer til Høire i Baggrun-
den.)

Femte Akt.

Fru Inger. Steenssøn. Strax efter
Olaf Skaktavl fra Høire.

Faksimile

27.

6te Scene.

Steens

skal jeg ikke kunne sige Jer.

–

(udenfor.)

Grev Sture! hvor er I?

Steens

Her! her!

–

(kommer med et Klæde om sin
høire Haand.)

Inger

kommer I tilbage?

–

Det var ugjørligt at slippe i-
gjennem.

Inger

I er saaret!

–

Aa, jeg har en Finger mindre;
det er det Hele!

Steens

Hvor er Svenskerne?

–

I Hælene paa os; de bryde Por-
ten op. –

Steens

jeg vil ikke dø!

–

Et Smuthul! Er her ingen Krog
hvor vi kan dølge ham?

Faksimile

28.

Steens

det vil I aldrig taale. –

–

Der brast Laasen!

Steens

I er ædel og god.

–

Men hvordan ˹skal vi˺ bære vi os ad?

Steens

. (gaaer.)

–

(vil følge ham.)

7de Scene.

Fru Inger. Olaf Skaktavl.

Inger

Forstod I hvad han sagde.

–

Den Nidding! han forraader E-
ders Hemmelighed; han vil sæl-
ge Eders Søns Frihed for at frel-
se sig selv.

Inger

det skee som han sagde.

–

Hvad mener I?

Inger

Een af dem maa gaa under.

–

I vil?

Faksimile

29.

Inger

imorgen er barnløs eller –

–

Det skee! Der er endnu Eg i
mit Værge; jeg har endnu en
rørig Næve i Behold; (rækker
hende Haanden.) Inger Gylden-
løve! ved mig skal ikke Eders
Navn dø ud! (han gaaer ind
i Værelset til Steenssøn; til Ven-
stre i Baggrunden.)

Inger

Skaktavl var for rap paa Haand<...>

–

(kommer ind.)

Inger

Er det gjort?

–

For ham kan I være tryg; han
seer hverken Sol eller Maane
meer.

Inger

Han er altsaa stum?

–

Sex Tommer Staal i Brystet. –

Faksimile

30.

jeg fældte ham med min ven-
stre Haand.

Inger

for god til slig Bedrift.

–

Det maa I om, Tanken var
Eders. Og nu til Sverrig! Fred
med Jer saalænge; naar vi
næste Gang sees paa Østeraad
kommer jeg selv anden.
(gaaer ud tilhøire.)

Forklaringer

Tegnforklaring inn her

Henrik Ibsens skrifter

Forklaringer

Sponsor:

Samarbeidspartnere: